Ålbæk Klitplantage

Gode vandremuligheder i nåleskov og på stensletter

Ålbæk Klitplantage ligger i umiddelbar forlængelse af byen Ålbæk og byder på flere gode vandreruter.

Plantagen er anlagt i 1871 i et forsøg på at dæmme op for flyvesandet, som i mange år havde været et stort problem på egnen og blandt andet førte til, at den gamle herregård i området, Gammel Gaarboe blev opgivet i 1669.

Ålbæk Klitplantage består først og fremmest af klithede garneret med fyrretræer. Dertil kommer et par arealer, der udgøres af bar stenslette. På stensletterne er al flyvesand eroderet bort og tilbage er kun det oprindelige stenlandskab, som for tusindvis af år siden udgjorde hele kystlinjen i området.

Stensletterne fremstår som lettere eksotiske, næsten ørkenagtige, indslag i det ellers så skovprægede klitplantagelandskab.

En anden afveksling fra de tætte skovområder er Knasborg Å, som flyder igennem plantagen. Der er etableret vandrestier flere steder på skrænterne langs åen.

(Dette er en annonce)

Ålbæk Plantage
Knasborg Å strømmer igennem plantagen
Stensletten
En af de to stensletter i Ålbæk Klitplantage

(Dette er en annonce)

Fire vandreruter

Ålbæk Klitplantage

Ålbæk Plantage er i alt på 736 hektar, så der er nok at gå på opdagelse i. For at gøre det hele lidt mere overskueligt, er der etableret fire forskellige markerede ruter, som tilsammen guider dig gennem det meste af naturområdet.

Den korteste rute er 2,9 kilometer og den længste er 4,6 kilometer. Det er desuden muligt at kombinere to af ruterne til en 7,5 kilometer lang vandring.

Alt i alt er Ålbæk Klitplantage et fint sted at tilbringe nogle gode vandretimer, inden du eventuelt søger mod Ålbæks stemningsfulde havn for en forfriskning.

Billeder fra Ålbæk Klitplantage

(Dette er en annonce)

Links og kort

Links

Naturstyrelsen – info om plantagen

Anne Vibeke Rejser – rejseblog med info om plantagen

 

Oplevelser i nærheden

Frederikshavn

Læs mere

Hals

Læs mere

Hirtshals

Læs mere

Hjørring

Læs mere

Løkken

Læs mere

Rubjerg Knude

Læs mere

Skagen

Læs mere

Sæby

Læs mere

Tornby Klitplantage

Læs mere

(Dette er en annonce)