Endelave

Vilde kaniner og afslappet ø-stemning

Endelave har masser at byde på – uanset om du er til ø-afslapning eller en aktiv miniferie. Her er der både fine badestrande, vilde kaniner og en hyggelig landsby med gadekær, kirke og bindingsværk.

Og så er der ikke mindst den dér helt særlige ø-fornemmelse, der har det med få folk til at gå et gear ned.

Er du vild med at vandre, så er Endelave også leveringsdygtig i gode muligheder. Du kan for eksempel prøve kræfter med Kaninoen. Bag det opfindsomme navn gemmer der sig en i alt 21 kilometer lang markeret vandrerute.

Ruten tager dig med igennem alt det bedste, øen har at byde på. Kaninoen findes også i kortere udgaver, hvis 21 kilometer lyder for voldsomt.

Alt i alt er der masser af opleve, hvis du trænger til en lille ø-ferie.

(Annonce)

Endelave
Velkommen til Endelave!
Endelave
Der er masser af åbne, øde kyststrækninger på Endelave.

Seværdigheder

Endelave kirke

Endelave By

De fleste af øens faste beboere holder til i Endelave By, der ligger i forlængelse af havnen. I den langstrakte landsby er der hyggelige bindingsværksgårde, velholdte byhuse og et lille gadekær. Her er også en del små forretninger med blandt andet kunsthåndværk, genbrug og delikatesser, og her er såmænd også en decideret købmandsforretning, hvis man skal proviantere lidt til en vandretur rundt på øen.

Endelave Museum

Øens museum ligger i byen i en stråtækt præstegård fra 1700-tallet. Museet er indrettet som et rigtigt Endelave-hjem fra 1920erne, og her kan du blive meget klogere på øens historie. Læs mere på Endelave Museum.dk.

Kaniner

Kaniner

Endelave er uløseligt forbundet med den lille gnaver med de meget lange ører, der ankom til øen i 1920. Der er gode muligheder for at spotte kaniner – især om morgenen. Læs mere om kaninerne på Endelave i denne folder.

Du kan også være heldig at spotte en havørn, hvis du har gode øjne eller er bevæbnet med en kikkert. Det samme gælder sæler og marsvin.

Kaninoen

Nogen tager en vandring til Santiago de Compostela på caminoen. Andre tager en tur på Kaninoen. På Endelave har man ladet sig inspirere af den kendte pilgrimsrute i det nordspanske og skabt en 21 kilometer lang rute, der kommer det meste af øen rundt.

Kaninoen findes også i kortere varianter på henholdsvis 12, 5,5 og 3 kilometer, hvis den fulde rute lyder lige i overkanten. Læs mere om Kaninoen.

Ranes Borg

Der er ikke meget tilbage af det, der måske en gang var en borg, som en fyr, der måske hed Rane en gang byggede. Måske. Historien bag stedet er ret uvis og overladt til gætterier, men det ændrer ikke ved, at den lille grund med resterne af byggeri fra middelalderen er et stemningsfuldt sted.

Øvre

Øvre

Hele øens nordspids – kaldet Øvre – er et fredet naturområde. Her er der fredfyldte strandenge og smukke lynglandskaber. Og går du helt ud på spidsen, kan du få en oplevelse a la Grenen i Skagen, hvor to have mødes.

Derudover kan du nyde udsigten over Horsens Fjord og på klare dage se både Jylland og Samsø.

(Annonce)

Billeder fra Endelave

Færgetider

Snaptun Havn. Herfra kan du sejle til Endelave og Hjarnø.

MF Endelave sejler mellem Snaptun og Endelave tre gange dagligt – og lidt flere gange i ferietid. Se sejlplan og priser her.

Du kan tage bilen med på sejladsen, eller du kan parkere den på en af de store parkeringspladser på havnen i Snaptun.

Vil du med offentlig transport, så kan du komme til Snaptun fra både Horsens og Juelsminde med bus 104. Se køreplanen her.

(Annonce)

Oplevelser i nærheden

Hjarnø

Læs mere

Horsens

Læs mere

Horsens Fjord

Læs mere

Juelsminde

Læs mere

Odder

Læs mere

Tunø

Læs mere

Links og kort

Links

Øen Endelave – øens hjemmeside

Kaninoen – info om vandremulighederne

MF Endelave – færgetider

(Annonce)