Tønder

Historisk købstad midt i marsken

Tønder tager uden tvivl en topplacering i kampen om at være landets bedst bevarede by. I mange århundreder tjente byen fedt på omfattende handel med Tyskland og Nederlandene, der efterspurgte byens stude og kniplingsevner – og byens rigdom kan i dén grad ses på byens historiske borgerhuse, der nærmest overgår hinanden i overdådige portaler og udsmykninger.

Det er også værd at begive sig ned i sidegaderne, hvor husene er lidt mere ydmyge. Det gælder især i Uldgade, Frigrunden, Spikergade og Skibbrogade, som giver et stemningsfuldt indtryk af verden af i går.

Tyske aftryk

De stærke forbindelser til især Tyskland kan tydeligt ses i bybilledet i dag. Byggestilen minder på mange måder mere om tyske hansestæder end danske købstæder. Det er med til at tilføre Tønder et anderledes – ja næsten eksotisk – udtryk. 

Hvis du ikke allerede har besøgt Tønder, så skynd dig at komme afsted!

Læs mere:

Tønders bybillede er én stor seværdighed med de mange velbevare historiske huse i bymidten. Byggestilen er tysk og nederlandsk inspireret og adskiller sig derfor fra mange andre historiske danske byer.

Derudover er bybilledet stadig præget af, at grundene i sin tid blev  udstykket som lange smalle striber af jord. Kun ca. otte meters bredde var der at gøre godt med ud mod gaden. Her er et bud på en rundtur, der tager dig godt og grundigt rundt i byen:

Torvet og kirkepladsen

På Torvet ligger der flere seværdige bygninger. Blandt andet byens gamle rådhus fra 1643 og det hvide gavlhus fra omkring 1520, der i dag huser Klostercaféen.

Det er også på Torvet, statuen af Kagmanden står. Kagmanden var den person, som i gamle dage straffede ulydige borgere på pladsen.

Kig også ind i den overdådige Kristkirke, der er flankeret af flere historiske huse. Blandt andet byens gamle latinskole.

Østergade

Østergade i Tønder

Fra Torvet går byens gågader mod øst og vest, og det kan varmt anbefales at tage en tur i begge retninger. I Østergade ligger flere smukke bygninger. Blandt andet det gamle apotek med den imponerende indgangsportal.

Tag turen helt ud til enden af Østergade, hvor der ligger to smukke historiske huse. Det drejer sig om en gammel købmandsgård fra 1729 og det lige så gamle Vajsenhuset overfor, der er et gammelt børnehjem.

Spikergade og Uldgade

Uldgade i Tønder

Fra enden af Østergade kan du gå ned ad Vidågade, der fører dig mod to af byens allerhyggeligste gader – nemlig Spikergade og Uldgade.

De to smågader er præget af velbevarede gavlhuse, hvor byens jævne folk i sin tid holdt til. Her sad kvinderne og kniplede i de små huses karnapper, der sikrede dem dagslys. 

Langs Vidåen til vandmøllen

For enden af Uldgade drejer du til højre ned ad Søndergade, der tager dig ned til Vidå. Her fører en boardwalk dig igennem en lille skuplturpark og ud til byens gamle vandmølle fra 1598. Vandmøllen bruges i dag til kulturelle arrangementer. Overfor vandmøllen ligger Tønders museer på den gamle slotsgrund.

Jomfrustien og Skibbrogade 

Følg Kongevej nogle få meter, indtil du kan dreje ned ad Jomfrustien. Her kan du blandt andet se Kredshuset fra 1907, der er et fornemt eksempel på den tyske Dragestil. Ved siden af ligger det gule Amtmandspalæ fra 1768.

For enden af Jomfrustien kan du dreje ned ad Gråbrødrevej, der fører dig forbi en række historiske huse til den stemningsfulde plads ved Frigrunden, hvor det gamle Gråbrødrekloster engang lå. Herfra kan du tage turen ned ad Skibbrogade, hvor der ligger nogle fornemme pakhuse fra dengang, hvor byens havn lå her.

Vestergade og tilbage til Torvet

Tønder

Skibbrogade munder ud i en parkeringsplads, der har erstattet den gamle havn. Skynd dig at dreje op ad Kogade, som tager dig op på Vestergade. Her ligger en række smukke borgerhuse og vidner om byens rigdom i 1600- og 1700-tallet.

Læg især mærke til Digegrevens Hus i Vestergade 9 med sit indgangsparti i rokokostil og Den Angelske Gård i Vestergade 14. Vestergade tager dig tilbage til Torvet, hvor turen startede.

Torvet og Kagmanden

Kagmanden

Torvet er et naturligt sted at starte en rundtur i byen. Her ligger en god håndfuld velbevarede huse – blandt andet det smukke gavlhus Klosterbagerens Hus, der har omkring 500 år på bagen.

I den ene ende af Torvet står også statuen Kagmanden. Trods det lækkert-klingende navn, så er der ikke meget sukkersødt over statuen og stedets historie. En kag var i gamle dage en lille centralt placeret forhøjning på et torv, hvor lovovertrædere blev placeret og kagstrøget – det vil sige pisket. På nogle af pladserne blev der opstillet en statue ved kagen – en kagmand, der skulle minde borgerne om, at de skulle opføre sig ordentligt. For ellers… Kagmanden i Tønder er den eneste bevarede i Danmark.

Tønder Kristkirke

Brorson

Byens kirke er opført i 1592 som afløser for byens middelalderkirke. Det særprægede tårn et det eneste levn fra den oprindelige kirke. Kirkens overdådige inventar vidner om byens rigdom i 1500-tallet.

Den berømte salmedigter H.A. Brorson var præst i kirken i en periode, og det var også i Tønder, han skrev en række af sine populære julesalmer.

Uldgade og Spikergade

Der er mange hyggelige og velbevarede gader i Tønder, men Spikergade og især Uldgade slår alligevel de fleste. Her ligger små billedskønne gavlhuse fra 1600- og 1700-tallet på rad og række og udgør et helstøbt historisk bybillede. Hvor husene i Vestergade og Østergade er mere prangende, er husene i Uldgade og Spikergade mere ydmyge. Her boede byens småfolk, og husenes kvinder tilbragte en del tid med at sidde i dagslyset i karnapperne og kniple.

Det gamle apotek

Det gamle apotek

Denne smukke 1600-talsbygning husede engang byens apotek. I dag er apoteket erstattet af en enorm butik, der sælger alskens krimskrams. Læg mærke til det smukke indgangsparti. Her vogter et par stenløver den smukke port med søjler og fornem sandstens-ornamentik.

Museerne i Tønder

Vandtårnet i Tønder

Kunstmuseet og det kulturhistoriske museum er samlet centralt i byen på stedet, hvor byens gamle borg engang lå. Her er der skiftende udstillinger af dansk og nordisk kunst og historiske udstillinger.

Du kan også bevæge dig op i Vandtårnet, hvor der er en udstilling af bysbarnet Hans J. Wegners værker – plus en god udsigt. Læs mere på museets hjemmeside.

På opdagelse i marsken

Det er oplagt at udforske det særprægede marskland, når du er i Tønder. Der findes fleste forskellige ruter, der guider dig omkring i det digeholdige landskab. Den længste rute er den 54 kilometer lange Marsksti, der blandt andet går igennem Tønder. Men der er også andre mindre ruter omkring byen. Læs mere hos Tøndermarsken.

Indbyggertal (2022)

Tønder by: 7.505
Tønder Kommune: 36.849

Vigtige årstal

1243: Byen får købstadsrettigheder.
1540: De første store havdiger bygges for at beskytte byen mod havet.
1600- og 1700-tallet: Omfattende handel med Tyskland og Nederlandene bringer velstand til byen.
1864: Byen bliver besat af Preussen og indlemmet i det tyske rige.
1920: Byen bliver dansk ved en folkeafstemning, selvom der faktisk var tysk flertal i byen. 

Byens historie i korte træk

Tønder

Tønder har mange år på bagen, og nævnes allerede i 1130 under navnet Tundira. I starten fungerede byen som havneplads for Møgeltønder, og den blev også kaldt Lille Tønder. Allerede i 1243 fik byen købstadsrettigheder af hertug Abel, og Tønder var dermed en af de første byer i Danmark til at blive udnævnt til købstad.

Tønder udviklede sig hurtigt til at blive marskområdets handelscentrum, da de mange sejlbare åer sikrede byen gode transportmuligheder. Byens status som søfartsby blev dog reduceret i løbet af 1500-tallet, da man begyndte at bygge diger for at beskytte byen mod oversvømmelser. Derfor rykkede søfartshandlen længere vestpå – først til Rudbøl og sidenhen til Højer.

Selvom Tønder så småt mistede sin status som søfartsby, fortsatte de gode handelsforbindelser i 1600- og 1700-tallet. Der var tætte handelsforbindelser til Tyskland og Nederlandene, og velstanden resulterede i opførelsen af flere fornemme borgerhuse og gavlhuse, som stadig kan opleves i byen. Især blev byen rig på sin omfattende kniplingsindustri, der også gav solidt arbejde til byens kvinder.

Da Tønder kom under preussisk og senere tysk overherredømme efter 1864 gik udviklingen ikke i stå i modsætning til andre byer i Sønderjylland. Der blev opført mange nye huse efter tysk byggeskik, og byen havde betydning som markedsby.

Ved folkeafstemningen i 1920 blev Tønder en del af Danmark, da flertallet i det, der nu hedder Sønderjylland stemte dansk. Men faktisk stemte kun 23 procent af befolkningen i Tønder dansk.

Spisesteder

Der ligger en del caféer og restauranter i gågaden og omkring Torvet. Blandt andet Klostercaféen, der ligger i et ikonisk gavlhus fra starten af 1500-tallet.

Få det fulde overblik over spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning

Der findes forskellige overnatningsmuligheder i Tønder. Blandt andet det centralt beliggende Hostrups Hotel, der i de seneste år har gennemgået en omfattende restaurering.

Find en ledig seng hos Booking.com.

(Annonce)

Tag med på en byrundtur

Seværdigheder

Fakta og historie

Indbyggertal (2021)

Tønder by: 7.491
Tønder Kommune: 37.777

Spise og sove

Spisesteder

Der ligger en del caféer og restauranter i gågaden og omkring Torvet. Blandt andet Klostercaféen, der ligger i et ikonisk gavlhus fra starten af 1500-tallet.

Få det fulde overblik over spisesteder hos Tripadvisor.

Overnatning

Der findes forskellige overnatningsmuligheder i Tønder. Blandt andet det centralt beliggende Hostrups Hotel, der i de seneste år har gennemgået en omfattende restaurering.

Find en ledig seng hos Booking.com.

Billeder fra Tønder

Billeder fra Tønder

(Annonce)

Oplevelser i nærheden

Friedrichstadt (Tyskland)

Læs mere

Husum (Tyskland)

Læs mere

Højer

Læs mere

Møgeltønder

Læs mere

Rudbøl

Læs mere

Tøndermarsken

Læs mere

Vadehavet

Læs mere

Aabenraa

Læs mere

Links og kort

Tøndermarsken – info om Tønder og det omkringliggende område.

Kulturhistorie Tønder – byens kulturhistoriske museum

Kunstmuseet i Tønder – kunst og vandtårn