Tøndermarsken
Et frugtbart stykke fladland med storartede naturoplevelser og gode vandremuligheder
Tøndermarsken er Danmarks største sammenhængende engområde med et areal på omkring 2500 hektar.
Her har du en oplagt mulighed for at komme ud at vandre i de helt store, åbne vidder og samtidig komme tæt på områdets rige dyreliv undervejs.
Tøndermarsken er en del af det store, sammenhængende verdensarvsområde ved Vadehavet. Det unikke vadehav strækker sig fra Esbjerg og hele vejen til Nederlandene.
Tøndermarsken kan opleves ganske fint til fods på den 54 kilometer lange Marsksti, som tager dig godt og grundigt rundt i der særprægede, flade marsklandskab – fra Tønder i øst til Højer og Emmerlev Klev i vest.
Hvis du ikke at klar på hele ruten på én gang, så er der lavet en række mindre sløjfer undervejs, som guider dig rundt i mindre områder. Dem kan du med fordel begive dig ud på. Læs mere om sti og sløjfer hos Tøndermarsken.
(Annonce)
Menneskets kamp mod naturen
Marsken er en lavtliggende og frugtbar landstrækning med lerbund, som nyder godt af jævnlige oversvømmelser. Derfor har området altid været attraktivt og lidt af en kampplads mellem mennesket og naturens kræfter.
Friserne var de første til at bosætte sig i marsken i 1100-tallet. De anlagde kunstige jordhøje – de såkaldte værfter – så de var nogenlunde beskyttet mod de lunefulde vandmasser. I dag er der 60 værfter i marsken, der ligger hævet over det omkringliggende landskab. For eksempel er landsbyerne Rudbøl og Ubjerg opført på værfter.
Det var risky business at bo herude på værfterne i marsken. Der var blandt andet alvorlige stormfloder – især i 1362 og igen i 1634, der forvoldte store skader. Derfor blev der allerede i middelalderen anlagt diger, der skulle tæmme de voldsomme naturkræfter.
(Annonce)
Tilbage til naturen
Tøndermarskens første havdige blev opført af hertug Hans den Ældre i 1556. Og i 1600- og 1700-tallet blev der bygget flere diger i området. Ved at inddige og afvande via kanaler og pumpestationer opstod der nye landområder – kaldet en kog. Disse områder blev udloddet med kongelige priveligebreve, der blandt andet gav skattefrihed og selvstændige administrative rettigheder til de selskaber, der ville tage sig af inddigning og efterfølgende vedligehold og afvanding.
Den første håndfuld koge opstod i løbet af 1500- og 1600-tallet i form af Møgeltønder, Højer, Rudbøl og Ubjerg Kog. I 1861 kom Ny Frederikskog til og i 1982 opstod Margrethekog ved inddigning.
I 1920erne var der stor fokus på at få afvandet marsken, så området blev et endnu mere effektivt og frugtbart landbrugsområde. Det lykkedes også i stor stil. Desværre gik det hårdt ud over dyre- og plantelivet. I dag er naturen i høj grad vendt tilbage til Marsklandet igen takket være en målrettet genopretningsindsats.
(Annonce)
Lægan Pumpestation
Lægan Pumpestation er den største af Tøndermarskens i alt fire pumpestationer. Pumpestationen kan flytte op til 16.000 liter vand i sekundet.
I dag fungerer pumpestationen også som formidlingscenter, hvor du kan blive klogere på marskens historie – og menneskets kamp for at kontrollere vandet. Fra øverste etage er der en fin udsigt over marskens flade landskaber.
Pumpestationen ligger tæt ved den gamle havn i Lægan, som i en årrække fungerede som anlægshavn for Tønder, da Vidåen var blevet for smal til at sejle hele vejen ind til Tønder på. I dag er her en hyggelig, lille lystbådehavn, og den gamle krobygning fra 1847, der betjente de sejlende, står her stadig.
(Annonce)
Oplevelser i nærheden
Tøndermarsken på kortet
(Annonce)
Et menneskabt kulturlandskab
Marsken er en lavtliggende og frugtbar landstrækning med lerbund, som nyder godt af jævnlige oversvømmelser. Derfor har området altid været attraktivt og lidt af en kampplads mellem mennesket og naturens kræfter.
Værfter
Friserne var de første til at bosætte sig i marsken i 1100-tallet. De anlagde kunstige jordhøje – de såkaldte værfter – så de var nogenlunde beskyttet mod de lunefulde vandmasser. I dag er der 60 værfter i marsken, der ligger hævet over det omkringliggende landskab. For eksempel er landsbyerne Rudbøl og Ubjerg opført på værfter.
Diger og koge
Det var risky business at bo herude på værfterne i marsken. Der var blandt andet alvorlige stormfloder – især i 1362 og igen i 1634, der forvoldte store skader. Derfor blev der allerede i middelalderen anlagt diger, der skulle tæmme de voldsomme naturkræfter.
Tøndermarskens første havdige blev opført af hertug Hans den Ældre i 1556. Og i 1600- og 1700-tallet blev der bygget flere diger i området. Ved at inddige og afvande via kanaler og pumpestationer opstod der nye landområder – kaldet en kog. Disse områder blev udloddet med kongelige priveligebreve, der blandt andet gav skattefrihed og selvstændige administrative rettigheder til de selskaber, der ville tage sig af inddigning og efterfølgende vedligehold og afvanding.
Den første håndfuld koge opstod i løbet af 1500- og 1600-tallet i form af Møgeltønder, Højer, Rudbøl og Ubjerg Kog. I 1861 kom Ny Frederikskog til og i 1982 opstod Margrethekog ved inddigning.
Afvanding og tilbage til naturen igen
I 1920erne var der stor fokus på at få afvandet marsken, så området blev et endnu mere effektivt og frugtbart landbrugsområde. Det lykkedes også i stor stil. Desværre gik det hårdt ud over dyre- og plantelivet. I dag er naturen i høj grad vendt tilbage til Marsklandet igen takket være en målrettet genopretningsindsats.
Formidling og pumperi
Lægan Pumpestation
Lægan Pumpestation er den største af Tøndermarskens i alt fire pumpestationer. Pumpestationen kan flytte op til 16.000 liter vand i sekundet.
I dag fungerer pumpestationen også som formidlingscenter, hvor du kan blive klogere på marskens historie – og menneskets kamp for at kontrollere vandet. Fra øverste etage er der en fin udsigt over marskens flade landskaber.
Pumpestationen ligger tæt ved den gamle havn i Lægan, som i en årrække fungerede som anlægshavn for Tønder, da Vidåen var blevet for smal til at sejle hele vejen ind til Tønder på. I dag er her en hyggelig, lille lystbådehavn, og den gamle krobygning fra 1847, der betjente de sejlende, står her stadig.
Ud at gå
Marskstien er den perfekte løsning, hvis du vil opleve det særlige marskområde i det sydvestligste Jylland. Hele stien er 54 kilometer lang i alt, og tager dig godt og grundigt rundt i der særprægede, flade marsklandskab – fra Tønder i øst til Højer og Emmerlev Klev i vest.
Hvis du ikke at klar på hele ruten på én gang, så er der lavet en række mindre sløjfer undervejs, som guider dig rundt i mindre områder. Dem kan du med fordel begive dig ud på. Læs mere om sti og sløjfer hos Tøndermarsken.
Storke og sort sol
I de seneste år er storken vendt tilbage til Marsken.
Det flade, fugtige og langstrakte landskab er guf for en række planter og dyr. Her er især mange vandfugle som bramgås, grågås, kortnbæbbet gås og blisgås.
Derudover er her rovfugle som vandrefalk, blå kærhøg og havørn.
Og så kan du opleve store flokke af vandrefugle passere i området – især om foråret og efteråret, hvor tusindvis af fugleflokke skaber fænomenet sort sol.
Endelig har området i de seneste år haft held med at lokke storke til fra Tyskland. Især i den østlige ende af marsken og i landskabet øst for Tønder.
Nå ja, og så er her ufatteligt mange får!
Praktiske informationer
Transport
Der går tog til og fra Tønder. Ellers er store dele af marsken bedst tilgængelig med egen bil eller cykel. Du kan dog godt komme rundt med Flexbus, der stopper på udvalgte steder langs ruten. Læs mere hos Tøndermarsken.
Sankning, pakkeliste og toiletter
Tøndermarsken har lavet en fin opsamling på, hvad du bør overveje at have med i rygsækken, og hvordan reglerne er for sankning og foto. Du kan også se, hvor der er toiletter på dette kort.
(Annonce)