Hejlsminde

Solen går både op og ned over Hejlsminde

Hejlsminde ligger smukt klemt inde mellem Lillebælt og Hejls Nor, der breder sig bag den lille by. Centrum er havnen, hvor der ligger en stribe lystbåde og vugger i vandet, og hvor der er et populært opholdsareal med bænke og legeplads.

På solskinsdage kan du inden for få meter (dog med en del timers mellemrum!) opleve både solopgang over Lillebælt og solnedgang over Hejls Nor.

Hejlsminde var tidligere et aktivt fiskerleje, men i dag er det først og fremmest turister, lystbåde og vandreglade folk, der finder vej til den idylliske lille plet på Danmarkskortet. Og det forstår man helt sikkert godt, når man besøger området på en solskinsdag. Så er der virkelig hyggeligt i og omkring den lille havn.

Hejlsminde fungerede i øvrigt som grænseovergang mellem Danmark og Tyskland fra 1864 – 1920.

(Annonce)

Rundt om noret

Hvis du vil røre dig lidt, kan du gå en frisk tur rundt om Hejls Nor, som breder sig ind i det bagvedliggende landskab.

Området er tidligere forsøgt inddæmmet ad flere omgange, men uden det store held. I 1706 blev sluserne ødelagt ved dæmningen, og der blev fri passage fra noret og ud i Lillebælt.

I dag er Hejls Nor fuglereservat, og det er ikke tilladt at sejle eller fiske – med mindre man ejer en af de små fiskehytter ved noret. Det er til gengæld tilladt at vandre rundt om noret, og en 12 kilometer lang sti, tager dig hele vejen rundt.

Hvis du følger stien nord om noret, starter du med at følge det gamle jernbanespor fra 1911, der forbandt Hejlsminde og Kolding.

Undervejs kommer du forbi en række små fiskerhytter – de såkaldte ålestangerhytter, hvor man opbevarede sit grej i gamle dage.

(Annonce)

Den gamle grænseovergang

Ved den lille bro, der strækker sig hen over det sted, hvor Hejls Nor løber ud i Lillebælt, står en sten. Stenen er dekoreret med inskriptionen “Kr. Dm. no 127” på den ene side, som står for Kongeriget Danmark og et “Kr. Pr. no 127” på den anden side. Det står for Königreich Preussen.

Stenen viser, at det var lige præcis her, den dansk-tyske grænse gik, efter den nye grænsedragning i 1864. Grænsen var markeret med i alt 128 grænsesten.

I forbindelse med Genforeningen i 1920 blev mange af grænsestenene væltet – og samme skæbne var nok også overgået denne sten, hvis ikke det lokale sogneråd sørgede for at gemme stenen af vejen – først i en lade og siden ved skolen i Hejls, hvor den langsomt blev dækket til af et buskads.

Stenen dukkede først op igen, da skolen blev omdannet til naturbørnehave, og i 2012 blev den stillet frem på sin nuværende placering ved slusen – cirka dér hvor den stod indtil 1920. Og her bliver den nok stående. Stenen er i hvert fald fredet.