Slotte og herregårde i Nordjylland

Slottene og herregårdene i Nordjylland er ikke helt ligeligt fordelt. I Thy er der stort set ikke andet end enkelte ruiner tilbage, imens antallet af slotte og herregårde i Vendsyssel og Himmerland er noget større.

Børglum Kloster spillede frem til Reformationen en central rolle i Nordjylland, og klosteret ejede eksempelvis herregårdene Sæbygaard og Bangsbo på østkysten. Begge herregårde er i dag omdannet til museer og regnes som jordløse godser.

Værd at bemærke er også det smukke Voergaard Slot, som er blevet kåret til Danmarks smukkeste af foreningen Historiske Huse.

Endelig bærer Aalborghus Slot på en interessant og vedvarende historie. Det fine bindingsværksslot kan nemlig prale af at være Danmarks eneste bevarede regnskabsslot, da slottet siden opførelsen i 1555 og helt frem til i dag har huset kongens og sidenhen statens lokale repræsentanter.

Læs mere om udvalgte slotte og herregårde:

Denne fine herregård i udkanten af Frederikshavn har rødder tilbage til middelalderen, hvor den hørte under Børglum Kloster.

Efter reformationen kom herregården på en lang række private hænder i perioden frem til 1945. Herefter overtog Frederikshavn Kommune og indrettede museum i bygningerne.

Bangsbo har gennemgået en del restaurationer igennem tiden, og den nuværende hovedbygning er fra midten af 1700-tallet. Den ligger omgivet af en voldgrav til alle fire sider. Både hovedbygning, voldgrav og den tilhørende agerumslade er fredet.

Kunstnerdarling

I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet blev Bangsbo omdrejningspunkt for en række kunstnertyper, da Johan Christian Severin Knudsen købte herregården. Johan Knudsen kom fra København, hvor han blandt andet havde været med til at starte dagbladet København. I 1891 købte han Bangsbo og lod den kendte arkitekt og formgiver, Thorvald Bindesbøll, stå for indretningen.

Herefter fulgte en årrække, hvor Johan Knudsens københavnske venner var flittigt på besøg på Bangsbo. Blandt gæsterne i den såkaldte Bangsbokreds var blandt andet Herman Bang, Gustav Wied, Agnes Henningsen og Betty Nansen.

Bangsbo i dag

I dag ligger Bangsbo bygninger til Kystmuseet Bangsbo, hvor man kan blive klogere på lokalhistorien og især det festlige liv omkring herregården i starten af 1900-tallet. Desuden byder museet på en udstilling om besættelsestiden, og du kan se en søfartsudstilling inklusive det gamle Ellingåskib, som stammer helt tilbage fra 1163.

Læs mere:

Det hvide klosteranlæg på bakkerne er synligt på lang afstand i det nordvestjyske landskab. Her har det ligget siden 1100-tallet.

Klosteret er i dag ejet af familien Rottbøll, og det er åbent for besøgende fra april til oktober samt i weekenderne op til jul.

Nordjyllands domkirke

Børglum Kloster er opført på stedet, hvor der i vikingetiden lå en kongsborg, og klosterbyggeriet er påbegyndt i 1100-tallet.

På det tidspunkt flyttede det nordjyske bispesæde også fra Vestervig til Børglum, så kirken kom til at være domkirke på lige fod med de øvrige bispesæder i Nørrejylland – Viborg og Aarhus.

På samme tid etablerede præmonstratensermunkene et kloster ved Børglum, som skulle være ordenens hovedsæde i Norden.

I de følgende århundreder blev klosterkomplekset udvidet til det firefløjede anlæg, man kan se i dag.

Fra kongegods til privateje

Som følge af reformationen i 1536 konfiskerede kongen klosterets mange besiddelser. Herefter hørte bygningerne under kronen helt frem til 1669, hvor Børglum blev solgt til Peder Reedtz.

I midten af 1700-tallet blev Børglum Kloster underkastet omfattende ombygninger, så hele herligheden kom til at fremstå i tidens trendende barokstil.

I 1835 overtog Rottbøll-slægten Børglum Kloster, og bygningerne er stadig i slægtens ejerskab i dag.

Børglum Kloster i dag

Selvom klosteret i dag er på private hænder, så fungerer klosterkirken som sognekirke, hvor der er gudstjeneste hver søndag. Derudover er både kirke og klosterbygninger åbne for offentligheden mellem april og oktober samt i weekenderne op til jul.

Her kan du se forskellige udstillinger om stedets historie og beboere, og du kan beundre en tro kopi af det 70 meter lange Bayeux-tapet, hvis original stammer fra 1476 og hæger i domkirken i Bayeux.

Ved siden af klosterbygningerne står også en gammel mølle. Siden anden verdenskrig har møllen haft vingerne stillet i kors-position til ære for modstandsmanden Christian Michael Rottbøll, som blev dræbt i 1942 af dansk politi efter opfordring fra den tyske besættelsesmagt.

Læs mere

Dronninglund Slot ligger indsvøbt i grønt i udkanten af byen Dronninglund. Fra cirka 1250 og frem til reformationen i 1536 var stedet et (stort og rigt) kloster for benediktinernonner under navnet Hundslund Kloster.

Efter en voldsom optakt til reformationen, som blandt andet gik hårdt ud over bygningerne, fik de resterende nonner lov til at blive boende, selvom klosteret reelt blev nedlagt. Derfor fulgte der også to nonner med i prisen, da herremanden Hans Johansen Lindenow overtog klosterbygningerne i 1581 og ombyggede dem til et renæssanceanlæg.

I 1690 overtog Kong Christian den 5.’s kone, Dronning Amalie, slottet, og omdøbte det til Dronninglund.

Slottets nuværende udseende er resultatet af en omfattende renovering i 1750erne, som blev orkestreret af den berømte arkitekt, Laurids de Thurah.

I dag er slottet delt op i flere funktioner. En sektion er privatejet, en anden er omdannet til kollegie for det nærliggende gymnasie, og endelig fungerer en del af bygningerne som et kunstnerkollektiv.

Gammel eg og industrihistorie i baghaven

Der er ikke adgang til hovedbygningen, men du kan til gengæld komme godt omkring slottet ved at følge en markeret vandrerute. Ruten går langs grunden, hvor der flere steder er kig og adgang til den historiske barokhave, som blev anlagt i midten af 1700-tallet.

Undervejs på den rødmarkerede rute kommer man også forbi den store eg, Margrethe Egen, som (måske) er plantet af selveste Dronning Margrethe den 1. Ruten fortsætter derefter ud omkring en lille sø og 1500-tals-vandmøllen, Øster Mølle.

Klosterkirke med kalkmalerier

I forlængelse af slottet ligger klosterkirken, som i dag fungerer som Dronninglunds sognekirke. Kirken stammer helt tilbage til 1100-tallet og er blevet udvidet i 1400-tallet. Læg mærke til de mange fine kalkmalerier i kirkerummet.

På Louns-halvøen kan du besøge den velbevarede firelængede stråtækte herregård, Hessel. Herregården stammer fra 1300-tallet, og de nuværende bygninger er opført i løbet af 1600- og 1700-tallet.

Hessel er i dag omdannet til landbrugs- og interiørmuseum.

Lynderupgaard

Den velholdte bindingsværksherregård Lynderupgaard ligger godt gemt af vejen ved Hjarbæk Fjord. Da den samtidig er på private hænder og ikke åben for offentligheden, er den med andre ord ikke så tilgængelig.

Men hvis du er på egnen, så kan det alligevel anbefales at køre forbi. For Lynderupgaard er et smukt syn – også på afstand.

Endnu et offer for Grevens Fejde

Der har ligget en herregård omgivet af en voldgrav på stedet siden engang i 1300-tallet. Men i forbindelse med reformations-optøjerne og Grevens Fejde i 1534 blev den oprindelige herregård brændt ned af oprørske bønder.

Den nuværende herregård blev opført af den daværende ejer, Christoffer Rosenkrantz i 1556. Han fik opført et smukt, trefløjet anlæg i bindingsværk med udkragede øverste etager – det vil sige, at den øverste etage rager længere ud end den nederste. Bindingsværksbyggeriet regnes i øvrigt for at være et af de ældste i Jylland.

Danmarks andensmukkeste herregård

I de kommende århundreder har gården skiftet ejere utallige gange, men det gode udseende er blevet bevaret hele vejen igennem. Derfor var det også ganske fortjent, at Lynderupgaard løb med en flot andenplads, da foreningen Historiske Huse i 2018 kårede Danmarks smukkeste herregård. (Lynderupgaard tabte til Voergård. Kun 30 stemmer adskilte de to kandidater.)

Links

Vil du kombinere en tur forbi Lynderupgaard med andre seværdigheder i området, så kan du også læse mere om Hjarbæk og Kvols, Louns-halvøen og købstaden Viborg her på siden.

Herregården Odden sad i Middelalderen på magten i det nordligste Jylland og hørte under Lunge-slægten. Stedets historie går tilbage til starten af 1400-tallet – og måske endda tidligere.

I 1520 blev der opført en herregårdsbygning på det eksisterende voldanlæg, som på det tidspunkt var omgivet af en voldgrav samt en sø. Deraf navnet Odden. Senere i 1500-tallet kom der en ekstra fløj til herregården.

I 1652 blev der opført yderligere en fløj, men den er revet ned igen. En ekstra fløj fra 1763 har dog fået lov til at blive stående.

JF Willumsen-kunst på slottet

Siden 1989 har Fonden Victor Petersens Willumsamling ejet herregården, og bygningerne huser en enorm samling af kunstneren JF Willumsens værker. De over 1000 forskellige værker er gennem årene blevet indkøbt af kunstsamler og redaktør Victor Pedersen.

Spor i landskabet

Tæt ved herregården fører en 2,2 kilometer lang sti – et såkaldt Spor i Landskabet – gennem de omkringliggende skove.

Links

Herregården Sæbygaard ligger i udkanten af Sæby i smukke, grønne omgivelser.

Sæbygaard er opført i middelalderen, hvor den hørte under Børglum Bispesæde frem til reformationen. Herregården blev en overgang brugt som lystslot for biskoppen Stygge Krumpen, hvor biskoppen og hans elskerinde var værter for storslåede gilder og jagter i de omkringliggende skove.

Efter reformationen overtog admiral Otte Rud og hans kone Pernille Oxe herregården, og herregården blev ombygget i renæssancestil med tilhørende voldgrav. I dag er det kun hovedbygningen, der står tilbage.

Fordrukne bønder

I 1567 fik ejer Pernille Oxe lov til at flytte Sæbygaard rent administrativt, så det fremover kom til at høre under Volstrup Sogn. Årsagen til flytningen var ifølge hjemmesiden Danske Herregårde, at Sæby Sogns bønder simpelthen var for fordrukne!

Sæbygaard i dag

Sæbygaard var på private hænder frem til 1988. Her blev gården overdraget til fonden, Den Selvejende Institution Sæbygaard.

I dag har Nordjyllands Kystmuseum indrettet et herregårdsmuseum i en del af bygningerne.

Bemærk, at Sæbygaard som udgangspunkt kun er åbent for besøgende i skolernes sommerferie. Læs mere på Sæbygaards hjemmeside

Læs mere

Visborggaard ligger smukt omgivet af voldgrav og en frodig renæssancehave nogle kilometer øst for Hadsund. Slottets historie går tilbage til 1300-tallet, men den nuværende hovedbygning er opført i slutningen af 1500-tallet, da de gamle bygninger brændte ned under Grevens Fejde i 1534-36.

I mange år tilhørte slottet slægten Seefeld, og især under Jakob Seefeld udviklede Visborggaard sit til en magtfuld bastion. Jakob Seefeld havde nemlig et godt forhold til kong Christian den 4., og han fik blandt andet udnævnt Visborggaard til birkeret i 1571. Det var også Jakob Seefeld, som opførte den nuværende renæssancehovedbygning med de markante ottekantede tårne i 1576.

Nedgang og adgang for psykisk syge kvinder

I 1600-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for Seefeld-slægten, og Visborggaard skiftede ejer nogle gange, før den i 1938 blev overtaget af staten.

Her fungerede Visborggaards hovedbygning som plejehjem for psykisk syge kvinder i Aalborg Amt. Denne funktion fortsatte i 2007, hvor amterne blev nedlagt og lavet om til regioner.

I 2017 blev Visborggaard solgt, og slottet har siden da været på private hænder.

Visborggaard i dag

I dag kan man stadig opleve den smukke renæssancehovedbygning fra 1576, som ligger omgivet af en voldgrav. De to sidefløje er dog opført i henholdsvis 1748 og 1776.

Uden for voldgraven ligger en fornem renæssancehave.

Ønsker du at opleve slottet på nært hold, er det muligt at overnatte i en af de tilhørende bygninger. For eksempel det gamle møllehus, som stammer fra 1524 og ligger lige overfor slottet.

Den hvide hests gravsted

Tæt på slottet kan du også se en mindesten for hesten Malgré Tout, som spiller en ikke helt uvæsentlig rolle i Danmarkshistorien. Det var nemlig denne hvide hest, som Christian den 10. krydsede den dansk-tyske grænse med i 1920 og dermed markerede, at Sønderjylland var blevet dansk som følge af folkeafstemningen efter 1. verdenskrig.

Grunden til, at kongen skulle ride over grænsen på en hvid hest var, at den synske kvinde Jomfru Fanny fra Aabenraa engang havde spået, at ”engang vil den danske konge ride på en hvid hest ind i Sønderjylland, som da bliver dansk igen.”

Hesten var udlånt til lejligheden fra Visborggaard, og den vendte også hjem til det nordjyske igen efter sin tur i rampelyset. Hesten døde i 1924 og blev derefter begravet under den mindesten, du kan se i dag lige ved siden af landsbyen Visborggaards forsamlingshus. På stenen kan du se inskriptionen: “Jeg kongen bar over grænsen hen, da Sønderjylland blev dansk igen”.

Som et ekstra kuriosum kan det tilføjes, at en af den hvide hests hove inden begravelsen blev skåret af og sendt til kongen. Han brugte derefter hoven som blækhus!

Læs mere

 

Det store, hvide Vitskøl Kloster ligger smukt og barskt ud til Limfjorden nogle kilometer syd for Løgstør. Her har det ligget siden 1158, hvor Valdemar den Store gav tilladelse til, at cisterciensermunkene kunne opføre et kloster.

Selvom klosteret aldrig blev så stort som oprindeligt planlagt (det skulle have været Nordens største), så står klosterkomplekset i dag tilbage som et stærkt vidnesbyrd om de store planer og et af de allerbedst bevarede klostre på vores breddegrader.

I små tre århundreder var klosteret et vigtigt omdrejningspunkt for handel og udvikling i regionen, og klosteret ejede store landbrugsområder.

Fra kloster til herregård

Men med reformationen i 1536 var det slut med klosterlivet på Vitskøl. De sidste munke fik lov til at blive boende i nogle år, men herefter blev bygningerne overdraget til Bjørn Andersen, som valgte at omdøbe stedet til Bjørnsholm.

Den store klosterkirke fungerede som sognekirke i nogle år, men fik derefter lov til at forfalde og agere forsyningsstation for lokale med byggetanker. Resultatet er, at den gamle klosterkirke i dag henstår som ruin.

Det oprindelige klosters sydfløj er også forsvundet, men til gengæld er resten af middelalderens klosteranlæg bevaret som fundament for senere ombygninger i 16- og 1700-tallet.

Vandrerhjem med spøgerier

I dag huser herregården, som nu igen hedder Vitskøl Kloster, et vandrerhjem, som bliver drevet af unge, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor kan du nu tage en nat i klosteret – hvis du altså tør. Rygterne siger nemlig, at et at husets tidligere beboere, Den Blå Dame, går igen og spøger på gangene!

Tør du ikke at tage en nat på Vitskøl, så kan du også nøjes med at gå en tur på stedet. Her kan du opleve de smukke bygninger, vandre omkring i den stemningsfulde klosterkirkeruin og kigge ud i urtehaven, som blev plantet af munkene, og som stadig byder på over 100 forskellige lægeurter.

Læs mere

Danmarks Smukkeste Herregård. Intet mindre. Nordjyske Voergaard løb med den ærefulde titel som den smukkeste af sin slags, da foreningen Historiske Huse i 2018 satte sig for at spørge danskerne om, hvilken herregård der var landets smukkeste.

Og smuk er den uden tvivl. Voergaard er opført i slutningen af 1400-tallet, men det er især østfløjen fra 1591, der har sikret herregården sin titel som landets smukkeste. Den er opført i renæssancestil og blev allerede i sin samtid regnet for at være et af landets mest overdådige byggerier. Selv den byggelystne konge Christian den 4. skulle have besøgt Voergaard for at finde inspiration til sine byggerier i hovedstaden.

Voergaard spillede også en central rolle under Grevens Fejde i 1534, hvor oprørerne anført af Skipper Clement satte ild til slottet. Det lykkedes dog ikke at brænde murene ned til grunden.

Voergaard i dag

I 1955 blev Voergaard solgt til godsejer og kunstsamler Ejnar Offer Oberbech-Clausen, som ved sin død lagde slottet ind under Det Grevelige Oberbech-Clausen-Péanske Familielegat, som i dag ejer Voergaard.

Slottet er åbent for besøgende året rundt. Læs mere på Voergaard Slots hjemmeside

Læs mere

Midt i Aalborg ligger bindingsværksslottet Aalborghus omgivet af en græsklædt vold. Det var Christian den 3., der fik slottet opført i 1555. Hans tanker var, at slottet skulle fungere som en uindtagelig fæstning, men det viste sig hurtigt, at de planer var lige lovligt højt sat. Blandt andet kunne der ikke tilføres vand til slottet under en eventuel belejring.

Slottet blev i stedet gjort til et regnskabsslot, hvorfra kongens udsendte lensmand kunne indkræve skatter. Dengang bestod skatterne ofte af naturalier, så slottets lofter blev omdannet til kornkamre.

Slottets rolle som hovedsæde for statsmagtens udsendte er i øvrigt bevaret frem til i dag, hvor Statsforvaltningen holder til i bygningerne. Dermed tager Aalborghus titlen som Danmarks eneste bevarede regnskabsslot.

Kig ned i fangehullet

Som sagt holder Statsforvaltningen til på Aalborghus i dag, så der er ikke offentlig adgang til selve bygningerne. Til gengæld kan du frit færdes på gårdspladsen og på de omkringliggende volde.

Du kan også kigge ned i underverdenen under østfløjsbygningen, som er den eneste fløj af slottet, som stammer fra opførelsen i 1555. Hernede kan du gå rundt i de originale kasematter, hvor der i sin tid blev opbevaret våben, og du kan kigge ind i fangehullet. Kasematter og fangehul kan besøges fra maj til oktober fra 8-21 (fangehullet dog kun til klokken 15).

(Annonce)

(Annonce)

Flere oplevelser

Byer i Nordjylland

Læs mere

Naturoplevelser i Nordjylland

Læs mere