Lemvig

Smukt beliggende småby med livlig havnefront

Lemvig putter sig trygt og godt i bunden af Lem Vig omgivet af et bakket landskab.

Den lille købstad byder på en imødekommende bymidte med den hvidkalkede kirke som omdrejningspunkt, og med de kuperede omgivelser som et flot bagtæppe. 

I de senere år har havnefronten fået et tiltrængt løft, så den både er blevet klimasikret og samtidig fremstår som et attraktivt rekreativt område med promenade, legeplads og spisesteder.

Læg dertil det nyåbnede Klimatorium, og du har et turistvenligt trækplaster i det nordvestjyske.

(Annonce)

Planetstien i Lemvig
Planetstien er den ældste og længste i Danmark og vise model af solsystemet i målestokken 1:1 milliard.
Lemvig kirke
Midt i byen står Lemvig kirke, der er opført i 1200-tallet.

Livets gang i Lemvig

Lemvig har eksisteret siden 1200-tallet, men trods den høje alder, så har byen aldrig udviklet sig til nogen storby.

I mange århundreder havde Lemvig ikke mere end 500 indbyggere, og selvom indbyggertallet i dag er væsentligt højere, så er byen stadig ret overskuelig at gå på opdagelse i.

Den rolige eksistens i Lemvig er i øvrigt beskrevet godt og grundigt af tegneren Henning Gantriis, der helt frem til sin død i 1989 stod bag “Livets gang i Lidenlund”.

Tegneserien beskrev livet i en dansk provinsby, og her var Henning Gantriis’ fødeby, Lemvig, en stor inspiration på godt og ondt.

(Annonce)

Pavillon i lystanlægget ved Lemvig
Pavillon i lystanlægget ved Lemvig
Museet for religiøs kunst i Lemvig.

Seværdigheder

Bovbjerg Fyr

Bovbjerg Fyr

Det røde fyr på vestkysten godt 15 kilometer fra Lemvig er med sine 26 meter ikke et af landets højeste. Men med en beliggenhed på toppen af den 40 meter høje Bovbjerg Klint er du alligevel sikret en storslået udsigt fra toppen.

Tæt på fyret fører en lang trappe ned på stranden, hvor man har et rigtig flot kig langs Bovbjerg Klint. Læs mere på Bovbjergfyr.dk.

Klimatoriet

Klimatorium er Danmarks internationale klimacenter, der formidler klimaudfordringerne, så alle kan være med.

Læs mere på Klimatoriums hjemmeside.

Lemvig kirke

Lemvig Kirke

I hjertet af byen ligger den hvidkalkede Lemvig kirke med sit karakteristiske kuppelspir. Kirken er opført i 1200-tallet. 

Museet for religiøst kunst

Dette museum ligger smukt placeret langs kysten i byens gamle sommerrestaurant. Der er skiftende udstillinger, der alle tager udgangspunkt i det religiøse. Læs mere på museets hjemmeside.

Planetstien

Planetstien strækker sig hele vejen fra Lemvig og hele vejen ud til Gjeller Odde. Planetstien er en skalamodel af solsystemet i målestokken 1:1 milliard. Det vil sige, at én meters gang på stien svarer til 1.000.000 km i solsystemet. Stiens planeter er markeret med en række skulpturer i granit og bronze. Turen fra Solen i Lemvig og ud til Pluto i den anden ende er 12 kilometer. Læs mere hos Lemvig Museum.

Skulpturstien i Lemvig

Skulpturstien

Skulpturstien guider dig forbi 54 kunstværker, udført af billedhuggeren Torvald Westergaard, der boede i Lemvig. Stien går inde i midtbyen, så det er samtidig en god måde at opleve Lemvig på. Læs mere hos Lemvig Museum.

(Annonce)

Billeder fra Lemvig

(Annonce)

Byens historie kort fortalt

Udsigt ind over Lemvig
Byen putter sig i bunden af Lem Vig.

Lemvig startede tilværelsen i det små. Selvom byen allerede blev omtalt i 1234 og fik købstadsrettigheder, var det en lille by. Det skyldtes blandt andet, at Limfjorden var sandet til mod vest, så al handel med udlandet foregik via Aalborg eller Ringkøbing. Lemvig fungerede derfor først og fremmest som gennemfartssted på vej til Thy.

Først i 1800-tallet kom der for alvor gang i udviklingen, da Limfjorden brød igennem til Vesterhavet. En ny havn og jernbanens ankomst satte gang i industrialiseringen, og flere virksomheder kom til.

Lemvig udviklede sig dog aldrig til nogen storby, og i dag er det en beskeden by med omkring 7.000 indbyggere.

Oplevelser i nærheden

Holstebro

Læs mere

Klosterheden og Sir Lyngbjerg

Læs mere

Nationalpark Thy

Læs mere

Oddesund

Læs mere

Ringkøbing

Læs mere

Thisted

Læs mere

Toftum Bjerge

Læs mere

Venø

Læs mere

Vestkysten

Læs mere

Links og kort

Links

Lemvig Museum – info om blandt andet Skulpturstien og Planetstien.

Museet for Religiøs Kunst – besøg museets hjemmeside

Bovbjerg Fyr – besøg det røde fyrtårn

Klimatorium – Danmarks internationale klimacenter

(Annonce)