Rebild Bakker

Bølgende bakker med traditionsrig uafhængighedsfest

Rebild Bakker byder på noget af det smukkeste og mest dramatiske hedelandskab, vi har i det jyske. Landskabet er formet i istiden, hvor smeltevandsdale har skåret dybe slugter i jorden. Resultatet er et bakket naturområde med stejle, lyngklædte stigninger og fornemme udsigter.

Især fra toppen på Sønderkol får du en storslået panoramaudsigt over bakkerne og den nærliggende Rold Skov.

Amerikansk fest den 4. juli

Hvert år på den amerikanske uafhængighedsdag danner Rebild Bakker ramme om en stor folkefest. Sådan har det været siden starten af 1900-tallet, hvor en gruppe dansk-amerikanere købte området med ønske om at fejre den amerikanske uafhængighedsdag på dansk jord.

Derfor er bakkerne dækket op til fest hvert år den 4. juli.

Læs mere

RebildPorten

Hvis du vil vandre en tur i Rebild Bakker, så er RebildPorten et godt sted at starte. Informationscenteret har blandt andet information om vandreture i bakkerne og videre til Rold Skov. Du kan desuden holde øje med begivenheder og aktiviteter på RebildPortens hjemmeside.

Vandreruter

Der er en 10,8 kilometer lang vandrerute, der guider dig igennem Rebild Bakker. Ruten kan deles op i en nordlig sektion på 3,6 kilometer og en sydlig del på 8 kilometer. Læs mere hos Naturstyrelsen.

Uafhængighedsfest i bakkerne

Hvert år den 4. juli bliver den amerikanske uafhængighedsdag fejret i Rebild Bakker – og det er der en særlig grund til. For Rebild Bakker har nemlig en særlig tilknytning til USA. 

I forbindelse med den store udvandring  i slutningen af 1800-tallet, hvor over 250.000 danskere tog til USA, blev det dansk-amerikanske selskab oprettet. Et af formålene med selskabet var at styrke forbindelsen mellem de to lande med en årlig fest på dansk grund.

Selskabet samlede derfor penge ind til at opkøbe en jysk hedestrækning, som mindede de emigrerede danskere om deres barndomsegn. Valget faldt på Rebild Bakker, som blev opkøbt i 1910. 

Den første fest blev holdt den 4. juli 1912. Herefter blev området skænket til den danske stat med betingelsen om, at der hvert år skulle afholdes en folkefest den 4. juli på den amerikanske uafhængighedsdag.

Transport

Der ligger en stor parkeringsplads på Rebildvej 25 lige ved bakkerne i forbindelse med RebildPorten.

Er du med offentlig transport, så er nærmeste togstation i Skørping. Herfra går der enkelte busser og telebusser til bakkerne.

Mad og drikke

Du kan få et måltid mad i Tophuset, der har serveret siden 1912. Derudover ligger der en lille kiosk med lune retter ved siden af informationscenteret RebildPorten.

Toiletter

Der er toiletter ved informationscenteret RebildPorten.

(Annonce)

RebildPorten

Hvis du vil vandre en tur i Rebild Bakker, så er RebildPorten et godt sted at starte. Informationscenteret har blandt andet information om vandreture i bakkerne og videre til Rold Skov. Du kan desuden holde øje med begivenheder og aktiviteter på RebildPortens hjemmeside.

Vandreruter

Der er en 10,8 kilometer lang vandrerute, der guider dig igennem Rebild Bakker. Ruten kan deles op i en nordlig sektion på 3,6 kilometer og en sydlig del på 8 kilometer. Læs mere hos Naturstyrelsen.

Uafhængighedsfest i bakkerne

Hvert år den 4. juli bliver den amerikanske uafhængighedsdag fejret i Rebild Bakker - og det er der en særlig grund til. For Rebild Bakker har nemlig en særlig tilknytning til USA. 

I forbindelse med den store udvandring  i slutningen af 1800-tallet, hvor over 250.000 danskere tog til USA, blev det dansk-amerikanske selskab oprettet. Et af formålene med selskabet var at styrke forbindelsen mellem de to lande med en årlig fest på dansk grund.

Selskabet samlede derfor penge ind til at opkøbe en jysk hedestrækning, som mindede de emigrerede danskere om deres barndomsegn. Valget faldt på Rebild Bakker, som blev opkøbt i 1910. 

Den første fest blev holdt den 4. juli 1912. Herefter blev området skænket til den danske stat med betingelsen om, at der hvert år skulle afholdes en folkefest den 4. juli på den amerikanske uafhængighedsdag.

Praktisk information

Transport
Der ligger en stor parkeringsplads på Rebildvej 25 lige ved bakkerne i forbindelse med RebildPorten.

Er du med offentlig transport, så er nærmeste togstation i Skørping. Herfra går der enkelte busser og telebusser til bakkerne.


Mad og drikke
Du kan få et måltid mad i Tophuset, der har serveret siden 1912. Derudover ligger der en lille kiosk med lune retter ved siden af informationscenteret RebildPorten.

Toiletter
Der er toiletter ved informationscenteret RebildPorten.

Billeder fra Rebild Bakker

Billeder fra Rebild Bakker

(Annonce)

Oplevelser i nærheden

Mariager

Læs mere

Mariager Fjord

Læs mere

Nibe

Læs mere

Randers

Læs mere

Aalborg

Læs mere

Links og kort

RebildPorten – informationscenter

Naturstyrelsen – info om bakkerne